top of page

Byggeri

Vi bygger TinyHouses baseret på bæredygtige materialer.  Faget har både et praktisk og et teoretisk spor, men vægter det praktiske højest.  I det praktiske spor skal vi arbejde med design, grundlæggende principper for konstruktion af bygninger, og der er rig mulighed for indføring i basal værktøjslære og sikkerhed. Værkstedsarbejdet foregår primært ude. 

 I det teoretiske spor skal vi se lidt nærmere på, hvad der gør et hus bæredygtigt, ikke mindst hvilke materialer og energiløsninger, der er bæredygtige, men også hvordan man får fat i dem. 

Vi skal desuden være nysgerrige på det bæredygtige aspekt ved den livsstil, der knytter sig til livet i et TinyHouse. Et bæredygtigt liv for mennesker og vores planet. 

Desuden vil vi bestræbe os på at komme på en enkelt eller to dagsekskursioner pr. semester. 

Faget henvender sig til alle, men i særdeleshed nybegyndere og dem, med lidt mere erfaring. I arbejdsfællesskabet vil vi udvikle os sammen. 

Underviser

Danny Møller

Danny Møller

Uddannet lærer fra Århus seminarium med sløjd som linjefag.

Han har arbejet på efterskole i utallige år og undervist i alverdens håndværksfag. 

Sammen med sin familien bor han på et nedlagt husmandssted med traktor, høns, drejebænk og får.

Danny Møller

Martin Sevelsted

Uddannet tømrer med stor interesse for det traditionelle håndværk. Han har brugt sit faglige snilde til at rejse rundt i verden og arbejdet på alverdens byggeprojekter. Nu har han bosat sig i på højskolen, og du finder ham ofte i træværkstedet ved drejebænken i færd med at fremtrylle smukke træskåle. 

bottom of page