top of page
Screenshot 2023-05-24 at 14.22.45.png

Tiny House

Uge 32: 3.-9. august 2024

Byg et bæredygtigt tiny house

 

Går du og drømmer om at lære, hvordan du kan bygge dit eget bæredygtige tiny house?

 

På kurset 'Byg et Bæredygtigt tiny house' kan du selv prøve kræfter med, hvordan man kan bygge en mobil bolig på hjul, men også om, hvordan du kan bygge med bæredygtige materialer.

 

Kurset har både et praktisk og et teoretisk spor.

I det praktiske spor skal vi se på grundlæggende principper inden for konstruktion af bygninger, men du får også mulighed for at stå med en skruemaskine og prøve selv, når vi bygger huset sammen. På denne del af kurset vil du også få en indføring i basal værktøjslære og sikkerhed.

I det teoretiske spor skal vi se lidt nærmere på, hvad der gør et hus bæredygtigt, ikke mindst hvilke materialer, der er bæredygtige, men også hvordan man får fat i dem.

 

Vi skal desuden tale om bæredygtige bundlinjer, lidt om byggebranchen og om kommunale regler for småboliger i Danmark.

 

Endelig skal vi også på tur og besøge nogen, der selv bor i et rigtigt tiny house og lære lidt om deres livsstil og boform. 

 

Dagene indrammes af højskoleliv med morgensamlinger og aftenarrangementer med de øvrige kurser. 

 

Værkstedsarbejdet foregår primært ude, så husk passende påklædning.

 

Kurset henvender sig til primært til nybegyndere og dem med lidt mere erfaring.

Vi hjælper alle uanset niveau og håndværksmæssige egenskaber.

Pris fra 5995.-  

afhængig af hvilken type overnatning du vælger i tilmeldingen.

 

Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole

Overblik

​​

Lørdag 

Fra 15.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/the 
17.00 Rundvisning 
18.00 Aftensmad 
19.30 Velkomst  
20.00 Velkomst ude på de forskellige workshops 

Søndag til torsdag

 08.00 Morgenmad 
09.00 Morgensamling 
10.00 Undervisning
12.00 Frokost 
14.00 Undervisning
15.30 Kaffepause 

16.00 Undervisning
18.00 Aftensmad 
19.30 Aftenarrangement 

Fredag 

08.00 Morgenmad 
09.00 Kort morgensamling 
og tak for denne gang.

Det er muligt, at vi laver lidt om i planerne.

Screenshot 2023-05-24 at 14.33.16.png

Grundprisen for kurset er med delt indkvartering på et dobbeltværelse.

Der er håndvask på værelset, men bad/toilet er fælles på gangen.

 

Hvis det er ledigt, kan du også vælge at:

Bo alene og have dit eget bad og toilet for 1000 kr ekstra.

Dele værelset med anden kursist og have jeres eget bad og toilet for et tillæg på 500 kr. for hver kursist.

Bo alene på et værelse, med egen håndvask, men bad og toilet er fælles på gangen for et tillæg 500 kr.

 

Vælger du telt, sovesal, egen campingvogn eller bor du et andet sted under kurset,
så får du en overnatningsrabat på 500 kr.

Danny Møller.JPG

Danny Møller

Højskolelærer på Vestjyllands Højskole.

 

Underviser i Bæredygtigt Byggeri og Træværksted

Byggeri

Samlinger

Lørdag 19.00:

Velkomst, skolens historie og kunst ved Michael Kirkegaard

Søndag:

9:00 Danny Møller: Er det holdbart?

Et lille historisk tilbageblik på vores historie, økonomisk vækst og overforbrug, med byggeriets briller.

Hvad er det vi forsøger at gøre med vores fag – bæredygtigt byggeri på Vestjyllands højskole.

Søndag 19.30

Hjem på Hjul ved Tiny-House bygger Anders Boisen

 

Mandag:

9:00 Arendse Marie Gulløv: Regenerativt landbrug

Men hvad er regenerativt landbrug egentligt, og kan en omstilling af landbruget være med til at modvirke de globale kriser?

 

I en tid med eskalerende klimaforandringer, tørke, oversvømmelser, forurening og biodiversitetskrise, er der et alarmerende behov for at vende den negative udvikling. I de seneste år har såkaldte "regenerative" landbrugsmetoder fået stigende opmærksomhed for deres påståede evne til aktivt at binde CO2 fra atmosfæren, modvirke tørke, erosion og oversvømmelser og skabe både renere vand, sundere fødevarer og mere liv.

Mandag 19.30

Sangaften fra højskolesangbogen ved musiker Søren Gustav

 

Tirsdag:

9:00 Kristoffer Brun: Grundtvig og Gramsci – Hykler eller organisk intellektuel?

Gramsci arbejder med det tilbagevende paradoks i marxismen.  Nogen jo skal lede arbejderne revolution, og at det derfor ikke nytter noget, at vi pløkker alle med briller.

 

Han kalder disse ledere for organiske intellektuelle modsat de traditionelle.

 

Skal vi se Grundtvig som en organisk intellektuel i Bondebevægelsen, som han jo tit og ofte forherliger, eller er han bare en hykler, der aldrig selv har lavet en ærlig dags arbejde, helst vil arbejde om natten og på et tidspunkt boede der, hvor den hæderkronede bodega Escobar i Aarhus nu ligger?

Tirsdag 19.30

Foredrag om haverne og permakulturdesign ved Arendse M Gulløv    

 

Onsdag:

9:00 Anne-Mette Hjørnholm: Pileflet som håndværk, kunst og historie.

Onsdag 19.30 Tur til Vesterhavet

Torsdag

9:00 Maria Rose: Livets Dans

Torsdag 19.30:    Festaften

Fredag

Morgenmad og tak for denne gang

bottom of page