tangoben_edited.jpg

Argentinsk Tango

Uge 32: 7.-14. august 2021
Det legende menneske

Tango er en legende dans med stor alvor. 

Den indeholder længsel, inderlighed, sensualitet og kontrolleret passion. 

 

Tango er en dans for to, hvor den ene fører den anden gennem et væld af sjove og sindrige trinkombinationer. En dans, der på den ene side danses efter et bestemt system, og på den anden side danses frit og improviseret og er fyldt med drilleri, udfordring og tillid.

Der vil blive undervisning for begyndere, let øvede, øvede og øvede+ med to moduler dagligt. Deltagerne kommer til at arbejde med basisteknik, musikalitet, kontakt og kommunikation mellem parret. Som noget nyt bliver der tilbud om practica; øvetid med en lærer, der kan spørges til råd.

 

Der vil blive undervist på 4 niveauer:

Begyndere, let øvede og øvede og øvet +. Der vil dagligt være 2 moduler på hvert trin. Når der ikke bliver undervist på ens niveau, er der mulighed for "practica" med vejledning, noget af tiden. 

Niveau skal krydses af ved tilmelding.

 

Hver aften sluttes af med ”Tangobar”. Både i danseundervisningen, under morgensamlinger og til aftenarrangementerne beskæftiger vi os på forskellig vis med begrebet lidenskab, som en stærk interesse eller forkærlighed for noget. Udenfor tangosalen er der mulighed for at øve selv, men også mulighed for at nyde højskolens økologiske have, Forundringens Have, eller opleve Ringkøbing by eller fjord. Hver dag serveres overdådige måltider fra vores økologiske guldmærkede køkken.

 

*Argentinsk tango er for alle. Vi gør, hvad vi kan for at få en ligelig fordeling mellem kønnene, hvor det er ønsket.

Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole!
Daniel Carlson, Ann Berit Sourial, Gunner Svendsen,
Sidse Helene Hasle, Aldo Velásquez og Eva Lehrmann.
Andreas Heuck Steincke og Kirstine Kyhl Andersen
, kursusledere

Ugeprogram

Lørdag
Fra kl. 15.00 Ankomst, indkvartering, kaffe/the

Dagsplan:
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling.
Kl. 10.00 Undervisning
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.30 Undervisning
Kl. 15.00 Kaffe/the + brød
Kl. 15.45 Undervisning

Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.30 Aftenprogram: Foredrag, fællessang, dans mm. 
Kl. 21.30 Tangobar

Fredag 
kl. 08.00 Morgenmad - derefter afskeds-morgensamling v. Andreas.

Herefter afrejse.

Detaljeret program offentliggøres senere.
Ret til programændringer forbeholdes.

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4850,-

Dobbeltværelse 5350,-

Dobbeltværelse med bad 5850,-

Eneværelse 5850,-

Eneværelse med bad 6350,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • Tilmeldingsgebyr + evt. afbudsforsikring skal betales ved tilmelding. Restbeløbet skal betales senest 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

UnderviserE

Ann Berit & Gunner

Gunner Svendsen Svendsen er en sand pioner for tangoen herhjemme. Tilbage i 1991
organiserede han den første workshop med den originale argentinske tango i
Danmark, og siden har han undervist og optrådt med argentinsk tango utallige
steder både herhjemme og i udlandet. Gunner Svendsen danser en tango der

spænder meget bredt, fra den meget tætte dansefatning, til en mere klassisk og
åben tango stil, med elementer fra show-tango. Han underviser til dagligt i
København, hvor han også arrangerer den populære tangosalon La Boca

Ann Berit Sourial har en baggrund som balletdanser og har undervist og optrådt i
mange forskellige lande. I tango undervisningen lægger hun særlig vægt på teknik,
kropsholdning og samspillet med partneren, både i forhold til den særlige
"connection", man har i tango og i forhold til legen i dansen. Hun underviser
desuden i yoga for tango dansere (og ikke tango dansere) og laver foredrag og
kurser i spændingsfelter mellem tango, terapi og yoga/meditation med forskellige
temaer som fx parforhold og nærvær.

Eva & Daniel

Eva Lehrmann Eva tog sine første tangotrin på Vestjyllands Højskole i 2006, hvor hun netop havde færdiggjort en danseinstruktørlinje. Derefter tog hun til Aarhus for at læse Æstetik & Kultur. I 2009 flyttede hun til Berlin, hvor tangoen for alvor blev hendes passion, og i 2011forsatte hun rejsen til Buenos Aires. Her blev hun i cirka fire år og arbejdede bl.a. på tangostudiet El Ezquinazo som tango- og yogalærer. Hun har arbejdet med tango i mange forskellige lande, men i dag underviser hun primært på M2 Tango Studio i København.

 

Daniel Carlsson er en af pionererne, der startede undervisning i tango i Sverige. I
løbet af 25 år er han blevet en af de mest erfarne og respekterede tango lærere i
Nordeuropa. Daniel har sammen med Anna og andre tango entusiaster tango
skolen Tangokompaniet i Malmø, med mere end 100 studerende. Som underviser
er Daniel tydelig og kommer omkring både det tekniske, musikalske og den munter
side af dansen!

Sidse & Aldo

Sidse Helene Hasle har danset tango siden 2001 og har undervist i mere end ti år.
Om undervisningen siger hun:

"Jeg bestræber mig på at være så præcis som mulig
i min demonstration og forklaring af bevægelser. Samtidig er det vigtigt for mig at deltagerne tilegner sig dansen, så den bliver præget af deres eget udtryk. Jeg er
særlig optaget af følgerens lydhøre og aktive tilstedeværelse i dansen."

Aldo Velásquez startede sin dansekarriere med breakdance i skolegården. Siden
har han danset forskellige typer streetdance, latinamerikanske danse, flamenco,
ballet, jazz og contemporary.
Derudover har han dyrket kampsport i mange år, lavet teater og taget en
uddannelse som fitness instruktør. Siden 1996 har det været tangoen og han har
danset i det meste af Skandinavien og rundt omkring i Europa.

kirstine kyhl andersen

Danser, højskolelærer på Vestjyllands Højskole og kursusleder.

Andreas Heuck Steincke

Teaterlærer på Vestjyllands Højskole, kursusleder

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle