Argentinsk Tango

8. -14. August 2020
Det legende menneske

Tango er leg for alvor. Dansen er det voksne menneskes leg.
Tangoen er længsel og inderlighed, sensualitet og kontrollerede passioner.

Den ene fører den anden gennem et væld af sjove og sindrige trinkombinationer. En
dans, der på den ene side danses efter et bestemt system, og på den anden side
danses frit og improviseret og er fyldt med drilleri, udfordring og tillid.

Der vil blive undervist på 4 niveauer. Begyndere, let øvede og øvede og øvet
+.   Der vil dagligt være 2 moduler på hvert trin. Når der ikke bliver undervist på ens
niveau, er der mulighed for practica med vejledning noget af tiden. Niveau skal
krydses af på tilmeldingen.

Hver aften sluttes af med ”Tangobar”. Både i danseundervisningen, under
morgensamlinger og til aftenarrangementerne beskæftiger vi os på forskellig vis
med begrebet lidenskab, som en stærk interesse eller forkærlighed for noget.
Udenfor tangosalen er der mulighed for at øve selv, men også mulighed for at nyde
højskolens økologiske have, Forundringens Have, eller opleve Ringkøbing. Hver
dag serveres overdådige måltider fra vores økologiske guldmærke køkken.

Argentinsk tango er for alle. Vi gør, hvad vi kan for at få en ligelig fordeling mellem førere og følgere. Hvis du tilmelder dig uden egen dansepartner, kan du derfor risikere at komme på venteliste indtil kabalen går op. 

Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole!
Anna Sol, Daniel Carlson, Ann Berit Sourial, Gunner Svendsen,
Sidse Hasle, Aldo Velásquez, Eva Lehrmann og Germán Cuestas.
Jens Bredholt, Andreas Heuck Steincke og Else Mathiassen
, kursusledere

Ugeprogram

Lørdag
Fra kl. 15.00 Ankomst, indkvartering, kaffe/the

Dagsplan:
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling.
Kl. 10.00 Undervisning
Kl. 12.00 Middagsmad
Kl. 13.30 Undervisning  samt tilbud om practica  m. 45 min. vejledning
Kl. 15.00 Kaffe/the + brød
Kl. 15.45 Undervisning samt tilbud om practica  m. 45 min. vejledning

Kl. 18.00 Aftenbuffet
Kl. 19.30 Aftenprogram: Fortællinger foredrag m.m 
Kl. 21.30 Tangobar

Morgensamlinger:
Søndag: Kunst. V. Jens Bredholt.
Mandag: Det legende menneske i Daniels verden.
Tirsdag: Det legende menneske i litteraturen v. Sidse Hasle 
Onsdag: Rakkerne på heden. V. Else Mathiassen
Torsdag: Fortælling og fællessang.v. Andreas og Else
Fredag: Farvel morgensamling. v. Andreas. 
 
Aftenarrangementer:
Lørdag: Velkomst foredrag v. Else
Søndag: Grundtvig og kvinderne v. Else Mathiassen.
Mandag: Tangomusikken v. German  
Tirsdag: De legende trin v. Andreas, Ann Berit Sourial og Gunner Svendsen. 
Onsdag: Tur over heden,
Torsdag: Afslutningsmiddag og fest 

Fredag 
kl. 08.00 Morgenmad - derefter afskeds morgensamling V Andreas.

Ret til programforbedringer forbeholdes.

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4600,-

Dobbeltværelse 5100,-

Dobbeltværelse med bad 5600,-

Eneværelse 5600,-

Eneværelse med bad 6100,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales senest 8 dage efter modtagelse af bekræftelse. 
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

UnderviserE

Gunder & Ann

Gunner Svendsen Svendsen er en sand pioner for tangoen herhjemme. Tilbage i 1991
organiserede han den første workshop med den originale argentinske tango i
Danmark, og siden har han undervist og optrådt med argentinsk tango utallige
steder både herhjemme og i udlandet. Gunner Svendsen danser en tango der

spænder meget bredt, fra den meget tætte dansefatning, til en mere klassisk og
åben tango stil, med elementer fra show-tango. Han underviser til dagligt i
København, hvor han også arrangerer den populære tangosalon La Boca

Ann Berit Sourial har en baggrund som balletdanser og har undervist og optrådt i
mange forskellige lande. I tango undervisningen lægger hun særlig vægt på teknik,
kropsholdning og samspillet med partneren, både i forhold til den særlige
"connection", man har i tango og i forhold til legen i dansen. Hun underviser
desuden i yoga for tango dansere (og ikke tango dansere) og laver foredrag og
kurser i spændingsfelter mellem tango, terapi og yoga/meditation med forskellige
temaer som fx parforhold og nærvær.

Eva & Daniel

Eva Lehrmann Eva tog sine første tangotrin på Vestjyllands Højskole i 2006, hvor hun netop havde færdiggjort en danseinstruktørlinje. Derefter tog hun til Aarhus for at læse Æstetik & Kultur. I 2009 flyttede hun til Berlin, hvor tangoen for alvor blev hendes passion, og i 2011forsatte hun rejsen til Buenos Aires. Her blev hun i cirka fire år og arbejdede bl.a. på tangostudiet El Ezquinazo som tango- og yogalærer. Hun har arbejdet med tango i mange forskellige lande, men i dag underviser hun primært på M2 Tango Studio i København.

 

Daniel Carlsson er en af pionererne, der startede undervisning i tango i Sverige. I
løbet af 25 år er han blevet en af de mest erfarne og respekterede tango lærere i
Nordeuropa. Daniel har sammen med Anna og andre tango entusiaster tango
skolen Tangokompaniet i Malmø, med mere end 100 studerende. Som underviser
er Daniel tydelig og kommer omkring både det tekniske, musikalske og den munter
side af dansen!

Sidse & Aldo

Sidse Helene Hasle har danset tango siden 2001 og har undervist i mere end ti år.
Om undervisningen siger hun:

"Jeg bestræber mig på at være så præcis som mulig
i min demonstration og forklaring af bevægelser. Samtidig er det vigtigt for mig at deltagerne tilegner sig dansen, så den bliver præget af deres eget udtryk. Jeg er
særlig optaget af følgerens lydhøre og aktive tilstedeværelse i dansen."

Aldo Velásquez startede sin dansekarriere med breakdance i skolegården. Siden
har han danset forskellige typer streetdance, latinamerikanske danse, flamenco,
ballet, jazz og contemporary.
Derudover har han dyrket kampsport i mange år, lavet teater og taget en
uddannelse som fitness instruktør. Siden 1996 har det været tangoen og han har
danset i det meste af Skandinavien og rundt omkring i Europa.

Germán & Anna

Germán Cuestas begyndte at danse som teenager i sin og tangoens fødeby
Buenos Aires. Han har i mange år fungeret som underviser, medarrangør samt dj
på tangoskolen El Motivo på Villa Malcolm i Buenos Aires. Han er desuden
uddannet musiklærer fra Konservatoriet i Buenos Aires, og netop musikken fylder
meget i hans kærlighed til tangoen samt i hans undervisning.

Anna Sol har danset tango i over 20 år. Hun danser og underviser i hele Europa.
Anna har sammen med Daniel og andre tango entusiaster tango skolen
Tangokompaniet i Malmø, med mere end 100 studerende. Hun underviser også
regelmæssigt på M2 Tango Studio i København. Som underviser er hun meget
detaljeret og nede på jorden. Hendes fokus er på det fysiske og musikalske i tango
dansen.

Else Mathiassen

Kursusleder, danser, fortæller, foredragsholder

 

www.elsemathiassen.dk

Jens Bredholt

Maler, tangodanser og kursusleder.

 

www.jensbredholt.dk

Andreas Heuck Steincke

Teaterlærer på Vestjyllands Højskole, kursusleder

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle