INTRO

På teaterlinjen vil vi beskæftige os med teatret som et mulighedsrum, med fri adgang til den store teater palet.

Vi skal både forholde os til de store følelser og de små dagligdags løft med et øjenbryn. Vi skal prøve at lade os føre af de store ord i en klassisk monolog, afprøve kunsten at få en dialog mellem to skuespiller til at smælde i luften.

Vi skal afprøve det mimiske spil med brug af få virkemidler og arbejde med alt det der bliver sagt mellem linjerne. Vi vil kort sagt prøve en bred vifte af retninger og traditioner inden for teater området.

Der vil være meget praktisk håndværksmæssigt arbejde, hvor du arbejder med at give din krop det udtryk, der passer til din rolle på scenen. Derudover vil vi diskutere teaterteori og teaterhistorie, og prøve at finde svaret på spørgsmålet "Hvad er teater?"Er det teater når to mænd i jakkesæt går gennem gaden med en gris i en barnevogn? Eller kræver det en scene og et egentligt publikum?

Forløbet slutter med en forestilling, som vi skaber i fællesskab.

BÃ¥de erfarne teaterfolk og nye i faget er velkomne.

Mere teater >>

Faglærer Søs Banke

Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Tlf; (+45) 96 753 777, Mail; kontor@vestjyllandshojskole.dk