Oplæsning af egne tekster
Forførelse i sproget
Skriv løs

Ditte Holm BroRebecca Kaagh Nordbo

Rebecca underviser i fagene "Økologisk Iværksætter" og "Permakultur".

Hun drømmer om at gøre Vestjyllands højskole til den bedste skole for verden og gennem faget "økologisk iværksætter" at give eleverne værktøjer til at gøre deres idéer til virkelighed. Hun er uddannet kaospilot - en international uddannelse inden for projektledelse, iværksætteri og konceptudvikling. Rebecca brænder for at sætte skub i den grønne omstilling og for at gøre vores samfund og levevis langtidsholdbar og bæredygtig.

Rebecca har tidligere startet byhaven "Cyanidhaven" i Aarhus, et eksperimentarium for lavpraktiske gør-det-selv løsninger, der forvandlede en lokal giftgrund til en grøn oase. Derudover har hun været medstifter af foreningen Zero Waste Danmark, der arbejder for et samfund uden spild og for at fremme cirkulær økonomi.

Permakultur og konkret dyrkning af spiselige afgrøder er blandt Rebeccas store passioner. Hun har løbende holdt workshops og foredrag om bl.a. frøsamling, kompostering og opstart af køkkenhaver med det formål at skabe lyst, mod og redskaber til at gå i gang derhjemme. Desuden har hun været en fast del af redaktionen på Sustain Daily, et webmagasin om hverdagsbæredygtighed, hvor hun skrev artikler om grøn livsstil.

Med filosofien "Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget" ønsker Rebecca at sætte fokus på, hvad vi hver især, der hvor vi er, med det vi har, kan gøre for at skabe en bedre verden.

Rebecca underviser i permakultur og økologisk iværksætteri.