Naturens kredsløb
Havebrug
Det store i det små
Globalt udsyn
Miljørigtigt byggeri

RANE BAADSGAARD LANGE

Rane er ildsjæl og underviser i faget "Økologisk iværksætter".

Han brænder for bæredygtig forandring og for at vise verden at det er muligt at indrette samfundet på en anden måde. Siden han var 8 år, har han drømt om at redde regnskoven, men har siden måttet sande, at det er over en enkelt mands evne. Bæredygtighed er noget, vi kun bevæge os i retning af i fællesskab. Det kræver at vi bruger vores kreativitet konstruktivt, at vi er modige og tør gå nye veje.

Med en baggrund i statskundskaben er hans undervisning funderet i en solid forståelse for de politiske og økonomiske systemer, vi alle er en del af. Han har arbejdet med bæredygtig udvikling, klimaforandringer og udviklingslande gennem i Klima- og Energiministeriet og på Dansk Institut for Internationale Studier. Det har bragt ham vidt omkring, bl.a. til klimatopmødet i København, på feltarbejde i Sydøstasien og det Sydlige Afrika. Rane bringer derfor det globale perspektiv på bæredygtighedsudfordringen med sig til Vestjyllands Højskole.

Et centralt perspektiv i hans arbejde er virksomhedernes sociale ansvar og bæredygtig ledelse, og han er i gang med en efteruddannelse indenfor feltet. Desuden har han konkret erfaring med projektudvikling fra Galathea 3-Ekspeditionen, som han var med til at arrangere.

Rane udtrykker sine tanker om økologisk iværksætteri og bæredygtighed således: "Bæredygtighed er vor tids største udfordring. Det er der ingen tvivl om, men jeg tror, vi skal lade dommedagsprofetierne ligge lidt. Vi må se på bæredygtighed som en kreativ udfordring for det enkelte menneske: Hvordan kan jeg bringe mine evner i spil på en måde, som giver mig næring og livsglæde, men samtidig jeg er med til at skabe en bedre verden? Det er det spørgsmål, vi alle må stille os selv – og derfra kræver det knofedt, konkrete redskaber og eksperimenter for at finde de næste skridt i den rigtige retning. Bæredygtighed er noget VI kan skabe – hvis vi tør".

  • Læs om hovedfaget ØKOLOGI & BÆREDYGTIGHED
  • Kontakt Rane: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.