Indlevelse
Egne kompositioner
Sammenspil
Koncert

KRISTIAN SKOV

Kristian er sanger og underviser i sang og musik.

Kristian Skov er diplomuddannet fra Det Jyske Musikkonservatorie i 2003 med sang som speciale, efteruddannet på Roy Hart i Maleragues i Frankrig og har siden taget den to-årige uddannelse VoiceEmbodiment. Uddannelsen hos Roy Hart og VoiceEmbodiment fokuserer på at give stemmen bund i kroppen, og bygger på den helt tætte forbindelse mellem krop, sind, følelser og stemme. Man kan kalde det en holistisk og kropslig tilgang – eller overbygning - til det at synge. Ved siden af alle de mange rent stemme- og musikalsk tekniske elementer, som undervisningen giver kendskab til.

Kristian Skov har tidligere været sanglærer og censor på Musikkonservatoriet i Esbjerg og højskolelærer på Testrup Højskole. Derudover optræder han som sanger i bandet ’Gadedrengene’ og i Granhøj Dans’ Leonard Cohen inspirerede og Reumert-nominerede forestilling, ”Dance me to the end on/off love”. Forestillingen har turneret med stor succes siden 2010.

Kristian Skov har været ansat på Vestjyllands Højskole siden 2007.

Om sin undervisning siger han: "At synge og spille musik er ikke noget, man lærer sig en gang for alle, men en livslang proces. Det du lærer på højskolen giver dig mulighed for at åbne noget af alt det, din stemme – og din musik - rummer."

  • Læs om hovedfaget MUSIK
  • Læs om hovedfaget SANGER
  • Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hør Kristian synge med Gadedrengene: https://youtu.be/RHZ_WldfOtU