Oplæsning af egne tekster
Forførelse i sproget
Skriv løs

Ditte Holm BroDITTE HOLM BRO

Ditte (f. 1985) underviser på højskolens forfatterlinje. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen, Norge (2013) og fra Litterär gestaltning i Göteborg, Sverige (2016) og har en kandidat i moderne kultur.

I 2012 udkom bogobjektet Cirkler, en ikke-hierarkisk tekstsamling inspireret af et japansk format og i 2014 kom kollektivværket HjemByTing. Hun har derudover bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter og arbejder også som oversætter.

Ditte Holm Bro er redaktør på forlaget Ovbidat, som blandt andet udgiver tidsskriftet Læsninger. Med tidsskriftet er vi interesseret i, hvilke nye former for tekst, der kan komme ud af læsningen af en eksisterende tekst eller bog. Tanken er, at en tekst altid er et møde med en anden virkelighed, som får os til at stille spørgsmål med udgangspunkt i vores egen virkelighed, men som også lærer os at stille nye spørgsmål og udfordre vores eget blik. For så vidt er det også en tilgang til skrift; man lærer at skrive gennem læsningen - af sine egne og andres tekster.