Nye GENRE
Nye BEVÆGELSER

BIRGITTE LUNDTOFT

Birgitte Lundtoft danser og koreograf. Hun underviser i fagene Samtidsdans og Ballet.

Birgitte er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2011 og med praktik hos Batsheva Ensemble i Israel. Hun arbejder i en række samarbejdskonstellationer, som danser, performer, koreograf, underviser og arrangør.

Siden 2013 har hun været danser og co-koreograf i kollektivet ‘Augustine’ - et kollaborativ bestående af fem internationale dansekunstnere, der arbejder med udveksling og koreografi og aktivt bruger summen, sammenstøddene og synergien imellem dem i det at danse, tænke og udvikle koreografiske værker i dynamisk samspil med omgivelser, samarbejdspartnere og publikum.

Hun er desuden en del duo’en Julie & Birgitte, der skaber performative værker i naturen, og performer jævnligt med ensemblet ‘Syvende & Sidst.’ Birgitte beskriver hendes undervisning sådan her:

I mine danseklasser bevæger vi os mellem solo, partner og ensemblearbejde. Vi går på opdagelse i kroppens struktur og uendelige muligheder for bevægelse. Med vægt på musikalsk fornemmelse og groove skærper vi vores sans og forståelse for tid, puls, rytme, struktur, resonans, rum og cyklus i samspillet mellem dans, musik og en (poly)rytmisk krop. Vi benytter os af synergiens væsen; det at vi som gruppe kan ‘undersøge, udforske, udtrykke og bevæge os i et endnu bredere spektrum af muligheder og kvaliteter’ end vi kan enkeltvis.

Læs mere om hovedfaget DANS