Dramatik
Overrasket? Glad? Trist?

Andreas Heuck Steincke - teaterundervisning på Vestjyllands HøjskoleAndreas Heuck Steinicke

Andreas er dramalærer med en pædagog uddannelse og candidat i dramapædagogik fra Norge. Han underviser i hovedfaget Teater og i faget Eksistens & filosofi på Vestjyllands Højskole.

Andreas har altid troet, han skulle være skuespiller, men blev fascineret af, hvad teater gør ved mennesker, hvordan teater kan rykke folk og hvordan teater kan ændre samfundet/verden, så det blev teaterverdenen, der tog over.

Han har i Berlin arbejdet med teater og udviklingshæmmede, som bekræftede ham i, at netop teater kan røre både den, der spiller på scenen og publikum. I hans arbejde har han fokus på teateret som et udtryksform, for derigennem at udnytte potentialet til at røre folk. Teater kan give følelse af medborgerskab. I tilblivelsen af teater inddrager Andreas skuespillerne, så fortællingerne mellem mennesker bruges kreativt og giver en filosofisk vinkel. Selvom indholdet skal være rørende og udtryksfuld, er det også vigtigt for ham, at det er lækkert at se på. Teater er også visuelt.

Netop det at bruge hinanden som vidensbank er også tanken bag undervisningen i Eksistens og filosofi. En samtale mellem mennesker på en undrende og spørgende måde bliver interessant og givende.

Andreas er opvokset i de frie skoler, har gået på friskole og højskole, og har arbejdet som bl.a. dramalærer på efterskole. Udenfor højskolen laver Andreas teater med og for unge.

Læs om hovedfaget TEATER
Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.