Ja til FÆLLESSKAB?
Mere MUSIK?
Klar til ny VIDEN?
Sammen om tingene?
Gå ad NYE STIER?
Vil du lave GOURMETMAD fra bunden?
Klar til UDFORDRINGER?

UNLEASH 2017: Folkerådet slipper energien løs

Som en del af et internationalt topmøde på Vestjyllands Højskole, hvor 100 unge mennesker fra hele verden diskuterer energi, mødtes lokale energiinteresserede til en diskussion om fremtiden og kommunens rolle i FN’s verdensmål.

Debatten gik lystigt da 35 lokale interesserede fra hele Ringkøbing-Skjern Kommune fredag eftermiddag mødtes på Vestjyllands højskole til en snak om energi.
Arrangementet var en del af Folkerådet, der er et samarbejde mellem Vestjyllands Højskole, Dagbladet Ringkøbing-Skjern samt Ringkøbing-Skjern Kommune og handler om at bryde de traditionelle rammer for debatten og give plads til de nye idéer og holdninger.

Det var samtidig afslutningen på et langt større arrangement, hvor 1.000 unge talenter fra hele verden er på besøg på danske højskoler for at arbejde med FN’s verdensmål.

- På Vestjyllands Højskole har vi haft besøg af 100 unge mennesker. De er udvalgt af organisationen UNLEASH, der arbejder for verdensmålene ved at finde nye løsninger på verdens mest presserende problemer. Her på højskolen har de arbejdet med målet om energi, og der syntes vi det var perfekt at bringe Folkerådet i spil samtidig og få bundet det lokale arbejde sammen med det globale, fortæller Rebecca Kaagh Nordbo, der er ny lærer på Vestjyllands Højskole.

Det er Rebecca Kaagh Nordbo, der for højskolens vedkommende overtager stafetten på Folkerådet efter Rane Baadsgaard Lange, og hun er ikke i tvivl om, hvad tiltaget betyder for et område som Ringkøbing-Skjern Kommune, og hvorfor FN’s mål om energi som tema er væsentlig at tage fat på.

- Folkerådet giver en unik platform for den debat, der skal udvikle og forme vores område. Mange debatter er i dag i meget faste rammer. Det er ikke tilfældet her. Med folkerådet fjerner vi de normale barrierer og bringer folk sammen, der måske ikke normalt diskuterer. Det er vigtigt., siger Rebecca og forsætter.

- I forhold til dagens tema, energi, har vi i Ringkøbing-Skjern et unikt udgangspunkt. Arbejdet med vedvarende energi er et af områdets store bærende kræfter, derfor er det også sundt engang imellem at kaste bolden op og få snakket om, hvorfor det betyder så meget for os. Det handler naturligvis om arbejdspladser og vækst, men det handler også om en bedre verden og om at give verden videre til vores børn.

UNLEASHLAB2017 - Energy from Malthe Thorshøj on Vimeo.

På Folkerådet diskuterede deltagerne først den lokale indsats. Derefter fik de mulighed for at opleve de unge mennesker og deres idéer på tætteste hold.

- Det var inspirerende. Her er tale om unge mennesker, der tør tænke nyt. Det skal vi være klar til at tage ved lære af, og det var spændende at blive givet muligheden for at komme tæt på de unge mennesker og deres idéer, siger Henning Donslund, der er leder af kommunens Sekretariat for Vedvarende Energi.

Han fortæller samtidig, at outputtet fra fredagens folkemøde samles sammen og gives videre til kommunens energiråd, så det kan blive en del af det fremadrettede arbejde med at gøre kommunen 100 procent selvforsynende med vedvarende energi.

Du kan læse mere om UNLEASH I Dagbladet Ringkøbing-Skjern her:

James får solenergi - i både Jylland og på Jamaica.

Folkerådet slipper energien løs.

Mere om UNLEASH på andre højskoler.