Energi fra egen vindmølle
Forundringens Have
Økologisk mad
Naturen omkring os

Grøn højskole er GRØN DANNELSE

Danmarks økologiske højskole ligger i Vestjylland! På højskolen er økologi og bæredygtighed en naturlig del af hverdagen. Vi snakker ikke bare om den grønne omstilling, men vi sætter projekter i gang til inspiration for os selv og andre.

N.F.S. Grundtvig levede i en brydningstid. Hans folkeoplysning handlede om at klæde bønderne på til at blive medborgere i det spæde danske demokrati og han satte dannelse af det hele menneske på dagsordenen. Nutidens udfordringer kalder på begge dele, men nu med grønt fortegn.

Derfor arbejder vi på Vestjyllands Højskole med ’grøn dannelse’.

Vi optaget af at skabe en levende samtale om fremtidens bæredygtige samfund og af at afprøve løsninger og demonstrere, hvordan det gode, bæredygtige liv kan leves – det er nemlig meget sjovere end af stirre sig blind på dommedagsprofetier. Den bæredygtige tanke gennemsyrer også hverdagen på skolen:

  • Vi tilbyder en bred vifte af fag indenfor økologi og bæredygtighed, hvor der arbejdes kreativt med at skabe forandringer og et mere bæredygtigt samfund..Læs mere om hovedfagene Økologisk iværksætter, Permakultur og Kokkeri .
  • Vindmøllen sørger sammen med Anne-Sofie - vores jordvarme og solfangeranlæg - for badevand og varme i alle kroge. Det betyder at alle kan læse bøger og tage bad efter dansetimen med god CO2-neutral samvittighed. Vi bestræber os på at bruge miljøvenlige rengøringsmidler, så renlighed og hensyn til miljøet går hånd i hånd. Læs mere om vores energianlæg...
  • Der er lækker økologisk mad på bordet hver dag. Læs mere om vores grønne køkken...
  • I Forundringens Have er det dejligt at gå på opdagelse, og der er ny inspiration til økologiske dyrkningsmetoder. Læs mere om Forundringens Have...
  • I 2008 fik vi Thise Mejeris miljøpris "Rav-Aage prisen" for vores bæredygtige bevidsthed. I 2009 fik vi som den første højskole i Danmark fået Det grønne flag for vores indsats. Læs mere om grønne priser
  • Vi deltager i flere internationale og nordiske udviklingsprojekter for at sprede vores vision og lære af andre. Vi samarbejder med en bred vifte af universiteter og grønne organisationer. Og vi er medstiftere og en del af dynamoen i ‘Netværk for bæredygtige højskoler’, som arbejder på at gøre højskolerne til fyrtårne i omstilling mod et mere bæredygtigt samfund.   

Men vigtigst af alt, så bliver vi igen og igen udfordret til at tage flere og nye skridt i den grønne omstilling af vores elever og kursister. Det er vi glade for, for vi vil gerne være endnu bedre og derfor ser vi allerede frem til at høre dine idéer!