Debatter
Koncerter
Performance
Gourmetrestaurant

10.02.18 Mens du venter på foråret: plej dine frugttræer

Kyndelmisse slår sin knude, og det er hvidt derude. Heller ikke i 1838, da St. St. Blicher skrev sin kendte vintersang, havde danskerne særlig meget lyst til at gå i haven i februar. Men der er faktisk ingen grund til at længes uvirksomt efter våren og den lune tid i haven. For det er tid til pleje af dine frugttræer. I februar måned kan du gennem to kurser med havemanden Ole Pedersen på Vestjyllands Højskole lære hvordan.

Beskæring

Mange er vandt til at beskære eller udtynde deres frugttræer om sommeren, men faktisk kan du med stor succes beskære særligt æble- og pæretræer om vinteren, hvor du kan komme til kronen. At beskære frugttræer er en gammel kunst. Hvis du vil høste bordfrugt, dvs. store, søde og sunde frugter til at spise, er der brug for menneskets indgriben.

”Det er egentlig ret ligetil. Men der er et par grundprincipper, du skal have på plads”, forklarer haveleder på Vestjyllands Højskole Birtha Toft.

Når du beskærer større grene, er det vigtigt at lægge snittet lige oven for grenkraven. Det sikrer at træet kan lukke sig efter snittet. Det bliver endnu nemmere for træet, hvis du bruger rent og skarpt værktøj, der kan lave det bedst mulige snit. Du kan lære meget mere om beskæring af frugttræer, når Birtha Toft inviterer til beskæringskursus den 10. februar på Vestjyllands Højskole.

Podning

Podning kan synes mere vanskeligt at gå til end beskæring, og det kræver en smule øvelse at få et godt resultat. Februar er det perfekte tidspunkt at pode frugttræer gennem teknikken kopulering.

”Det lykkes næsten aldrig at opformere et frugttræ ved at så kærner fra træet. Derimod kan man få et godt resultat, når man poder en kvist fra det ønskede træ på en grundstamme”, forklarer Birtha Toft.

Den 24. februar kan du blive meget klogere på, hvordan man poder til et podekursus i Forundringens Have. Her kan du også pode dine egne frugttræer.

Begge kurser starter med en teoretisk gennemgang, hvorefter metoderne prøves af i praksis. Havemanden Ole Pedersen, Vostrup, der har mange års erfaring med frugttræer, står for undervisningen.

Praktisk

Beskæringskursus 10. februar kl. 13-16

Podekursus 24. februar kl. 13-16

Underviser: Ole Pedersen, Vostrup

Medbring: grensaks, kniv og evt. kaffe.

Pris: 100 kr.

På podekurset er der en materialeudgift på 50 ,- til grundstammer, podekviste, podevoks mv.

Tilmelding senest tre dage før til Birtha Toft tlf. 23449594 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.