Debatter
Koncerter
Performance
Gourmetrestaurant

18.04.18 Fodbold som kulturfænomen

Fodbold er noget, man samles om, og mange ville mene, at fankulturen indenfor fodbold har rituelle og magiske karakteristika.

Inden for både fodbold og religion er der normer og traditioner, der følges af tilhængere. Fodboldfankultur er et fænomen, der er opstået i den moderne verden. Inden for fænomenet er der både inkarnerede fans, som går ind i fankulturen med krop og sjæl, og de mere tilbagetrukne fans, som blot nyder at se deres foretrukne hold spille. Heltedyrkelsen af fodboldspillere ses i højere grad i dag end tidligere.

Svend Rybner er uddannet historiker med speciale i Den Spanske Borgerkrig og kommunismeforskning. Desuden er han uddannet fodboldtræner og har for DBU holdt foredrag om fodboldtaktikkens udvikling.

Svend Rybner ved om nogen noget om, ”når fodbolden bliver større end spillet”.

I år udkom Svend Rybners og Jesper Ralbjerg bog ”Fodbold i Spanien – meget mere end el Clásico”.

Historien om spansk fodbold er historien om Spanien – historien om Spanien er historien om spansk fodbold. Fortællingen om spansk fodbold handler om krise og krig, diktatur og demokrati, Franco og frihed. Det samme gælder for Spanien. Fortællingen om Spanien handler om magtkampen mellem centrum og periferi, om brydningen mellem det traditionsbundne og det moderne, og om et land der i årtier i mere end geografisk forstand befandt sig i Europas udkant. Det samme gælder for spansk fodbold.

I hans foredrag vil Svend Rybner dog ikke begrænse sig til Spanien, men se nærmere på fodboldens betydning som kulturfænomen og kulturskaber i forskellige samfund kloden rundt.

Tid og sted

Onsdag d. 18. april kl. 19.30

Pris: kr. 75,- inkl. kaffe og kage

Sted: Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing

Alle er velkommen