DANSEHUSET

Det skulpturelle danse- og fortællehus er et rundt hus, som oprindeligt var bygget som halmhus af skolens økologiske iværksættere. Vi har dog erfaret at et lerklinet halmhus har meget hårde betingelser i Vestjyllands vind og vejr. I forbindelse med at vi lagde et nyt trægulv til at danse på i foråret 2010, lavede vi også væggene om. Huset er nu beklædt udvendigt med træspåner og indvendigt med gipsplader. Isoleringen er af papiruld.

 

I 2006 fik Dansehuset en lillesøster, også et halmhus, men firkantet! Som alle små søskende er det lidt vildere end den ældste, og derfor er de bærende vægge bygget udelukkende med halmballer. Huset er døbt Jordbærhuset efter de vilde skovjordbær, som vokser på dets tag.

 

Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Tlf; (+45) 96 753 777, Mail; kontor@vestjyllandshojskole.dk