SANG OG STEMMETRÆNING

I timerne i sang leger vi med kroppens eget instrument: Stemmen.

Faget handler om, at du kan bruge din stemme, så det er rart for dig selv og for andre.

Som med alle andre instrumenter skal stemmen plejes og passes, for at det lyder fedt. Jeg vil lære dig en række teknikker og tricks, så du for mest muligt ud af din stemme samtidig med, at du passer godt på instrumentet.

Der er luft nok i verden, og alligevel hænder det, at sangere løber tør for den. Derfor er åndedrættet én af de ting, som vi tager fat på i stemmetræning, hvor vi arbejder hen mod at finde vores naturlige stemme.

Jeg er uddannnet sanger fra musikkonservatoriet og glæder mig til at dele ud af sangens gave.

 

<< TilbageLæs mere >>

Faglærer Kristian Skov

Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Tlf; (+45) 96 753 777, Mail; kontor@vestjyllandshojskole.dk