TILSKUDSORDNINGER

Mulighederne for tilskud har tidligere været større end de er idag. Vi har på Vestjyllands Højskole valgt at have en lave pris for alle på opholdet, så alle skulle have råd til at få en højskoleoplevelse, selv uden tilskud. På den måde støtter vi alle i stedet for nogle få.

Er du mellem 18 og 25 og har du ikke nogen ungdomsuddannelse? Så kan få støtte gennem mentorordningen. Du får opholdet betalt, men det er efter først til mølleprincippet, så jo før du melder dig til, jo bedre chancer.

Du kan som arbejdsløs modtage dagpenge eller kontanthjælp under højskoleopholdet. Men det er op til dig selv at sørge for, at alle aftaler er på plads med arbejdsformidlingen eller socialforvaltningen før du starter på højskolen.

Reglerne for kommunestøtte varierer meget fra kommune til kommune. Hvis du henvender dig til din kommunes skoleforvaltning, kan du få oplyst, om din kommune giver tilskud til højskoleophold.

Hvis du farer vild i tilskudsjunglen, eller du er i tvivl om, om du kan få tilskud, er du velkommen til at kontakte os. Så vil vi prøve at hjælpe.

Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Tlf; (+45) 96 753 777, Mail; kontor@vestjyllandshojskole.dk