Forundringens Have

Motions- & oplevelsessti

Motions- og oplevelsesstien har sin begyndelse på naturlegepladsen, hvor du finder klokkespillet. Ruten er anvist ved at du følger klokkerne fra klokke nr. 1 til klokke nr. 8.

Undervejs passerer du naturcampingen, du vandrer gennem skoven, hvor du møder en slange, en ulv og en bjørn som alle er kæmpe store. Der er også et får og en kanin. Disse dyr er lavet i pileflet.

Endvidere finder du 7 spændende skulpturer, som er hugget ud i gamle kirkebjælker.

Turen fortsætter langs hestefolden og videre gennem andelsfrugthaven for til sidst at slutte ved klokkespillet på naturlegepladsen.

I skoven er der spændende siddepladser, hvor træstammer og pil tilsammen danner et smukt billede. 

Vandreturen er på 585 meter.

oplevelses- og motionssti

Forundringens Have, Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing Tlf: 23449594 / 97335238 (Birtha Toft), oeko@vestjyllandshojskole.dk