Foredrag
Diversitet – naturens mangfoldighed
Hvorfor er det vigtig at der i en have også er naturligt forekommende planter?
Via eksempler fra Forundringens Have fortæller Birtha Toft- daglig leder af Forundringens Have, om hvorledes spiselige vilde planter indgår i haven for at tiltrække nyttige insekter, gavnlige bakterier og mikroorganismer, kort sagt, der vises eksempler på hvorledes samspillet mellem naturen og kulturplanter kan øges. Dette samspil er en vigtig faktor for at kunne dyrke sunde robuste planter uden brug af kemi.
Endvidere handler foredraget om opbyggelse af et godt humuslag og fordele ved at tage egne frø.
Forundringens Have
Fra konventionelt dyrket kartoffelmark til frodig økologisk forevisningshave på Vestjyllands højskole.
Birtha Toft- daglig leder af Forundringens Have, fortæller om processen fra ide til handling. Det hele startede i 2004 med en økologisk urtehave. I dag indeholder haven foruden urtehaven naturlegepladsen, astronomihaven, naturcampingen, andelsfrugthaven, trojaborgen, motions- og vandrestien, hestefolden og øko-shoppen. Forundringens Have er på 4 hektar. Der er idag involveret ca. 50 frivillige.
Vedrørende yderligere oplysninger og aftaler om afholdelse af foredrag er du velkommen til at henvende dig til:
Vestjyllands Højskole tlf. 96753777 kontor@vestjyllandshojskole.dk eller
Birtha Toft tlf. 23449594 oeko@vestjyllandshojskole.dk