| Verdensdans |
|
|
KURSUSBESKRIVELSE Dato: 28. juli - 3. august 2012 En sommeruge fuld af forskellige danse fra det meste af verden. Svingende og groovy musik, smukke, lækre og frække danse, masser af sved, masser af sjov og masser af hyggeligt samvær. Vestjyllands Højskole vil sprudle med dygtige lærere og kursister, der elsker at danse! Kurset henvender sig til alle med interesse i dans. Det vigtigste er, at du synes, det er pragtfuldt at danse og gerne vil prøve nye danse af. Der vil være tre workshops af gangen, og som kursist får alle danset vestafrikansk, brasilmix og jazz. Derudover kan du vælge mellem flere andre stilarter som hiphop, reggeaton/ salsa (ikke pardans), contemporary, mavedans, ballet, afrocubansk og evt. flere. Læs mere under Workshopsbeskrivelser. Der vil være tilbud om yoga hver morgen, og mulighed for udstrækning og afspænding senere på dagen. Foredrag , diskussion og refleksion over dansen og forholdet til den i vores hverdag. Det bliver en blanding mellem at lære koreografier og arbejde på en mere legende ”følg-mig” måde. Det vigtige er, at du danser en masse. Der kræves altså ingen forkundskaber, men det er selvfølgelig en fordel, hvis du er vant til at røre dig og også har lidt rytme i kroppen. Det bliver en uge med masser af sved, tørst og ømme muskler. Samtidig er kurset lagt an, så danseinstruktører, lærere, pædagoger og andre, der vil have ny inspiration til undervisningen, virkelig får noget med hjem i rygsækken. Vel mødt på Vestjyllands Højskole! Kurset er samtidig med ”Gospel”. |














