|
Inspirationsdag i Køkkenet |
|
|
Mange kokke forgylder maden. Det må være konklusionen ovenpå inspirationsdagen, hvor de grønne kokke fra Vestjyllands Højskole underviste kokke og køkkenfolk fra hele Danmark. Der blev lavet lækker, grøn mad, snakket og spurgt ind til de forskellige teknikker. Med 16 ekstra kokke i køkkenet blev der både til middag og aften serveret et overflødighedshorn af udsøgte retter.
"Det var en rigtig god dag, med en rigtig god stemning, " fortæller køkkenleder Kirsten Bjerge, "Det var erfarne køkkenfolk, som skulle prøve forskellige retter. Så vi fik lavet mad nok til 3 dage."
"Vi fik snakket på tværs, så vi også selv fik noget inspiration med hjem, " fortæller grøn kok Henriette Liin Danielsen, "Det er sjældent, der er mulighed for at stå og få idéer fra så mange køkkenfolk, så det var en fantastisk dag."
Kursisterne var glade for kurset og havde nogle enkelte forslag til ændringer. Vestjyllands Højskoles grønne kokke Kirsten Bjerge, Henriette Liin Danielsen og Inger Liin Knudsen planlægger et nyt kursus til foråret, hvor de vil tage kursisternes forslag med.
TV-MidtVest kom forbi midt i madlavningen, og du kan se indslaget her. Stykket om Vestjyllands Højskole kommer efter 1 minut og 18 sekunder
|