Jeg tror, sprog avler sprog. Min erfaring siger mig, at det allermest inspirerende i forhold til at skrive er at læse, og at det allermest inspirerende i forhold til at læse er, at man får sat ord på det, som man ikke før havde ord for.

Litteratur er et værktøj som ansporer til forståelse af den personlige erfaring og den fælles historie. I faget forfatter handler om, at blive bedre til at læse og skrive. For at skrive godt er det nødvendigt, at kunne læse sig selv godt. Det prøver vi på kurset at lære, ved at tale om det vi læser, og det vi skriver. Fordi vi gennem samtalen bliver så meget klogere på det, vi har læst og det, vi har skrevet. For i samtalen mødes jo netop den per sonlige erfaring og den fælles historie.

Når vi læser føres vi et andet sted hen, for at vi fra dette andet sted kan se os selv udefra. Og ikke kun os selv, men også de sammenhænge vi indgår i. Såvel i det nære, her og nu, som i et større historisk perspektiv.

At skrive litteratur handler i forlængelse af ovenstående i høj grad om forførelse. Vi forføres af veltalenhed, af selve sprogets musikalitet, det er vigtigt, at det skrevne synger i os, og at vi ubesværet kan orientere os i tid og rum. Det skal vi som forfattere sørge for. Og vi skal bringe nyt, for som læsere vil vi gerne høre nyt, det er måske endda netop derfor, vi læser. Vi vil høre nyt fra fremmede ukendte egne, men vi vil også gerne overraskes, og som forfattere honorerer vi måske bedst det ved, at hverdagens trivialiteter kommer til syne på en ny måde. At gå omgås det banale er ofte det, som kræver størst mod.

Der er en del forberedelse til faget og det anbefales at man tager 4 projekttimer.