Jeg husker en forårsdag. Min yngste datter var blevet student, og studenterne var på deres forældre besøgsrunde. Vi stod og snakkede i haven, og ind imellem var der en dreng, der lige lavede en saldo.
Bortset fra mig var der vel ingen, der rigtig bemærkede det, for det var mere almindeligt, end at nogen tog sig en smøg. En del af afslapningen.
I det vestjyske er det at bruge kroppen, i gymnastik, i fodbold, i arbejdet som flaskedreng eller i stalden, en integreret del af livet. Den voksne, der sidder foran computeren en hel dag, går i haven, når arbejdsdagen er slut. Man tænker ikke det kropslige som en underordnet del af mennesket.

Danmark har fået sin første kvindelige statsminister

Betyder det noget. Helle Thorning Smith har aldrig selv brugt sit kvindekøn som argument, men det har da været underligt at afrikanske lande, Indien, Brasilien og østasiatiske lande har og har haft kvindelige ledere, men Danmark har ikke kunnet mønstre den samme progressivitet. Selvfølgelig betyder det noget. Vi har alle brug for nogen, der træder stien.

Når solen brager ned, sætter jeg mig allerhelst i en klit med en bog, en kop te og lader mig stege.

Disse dage har der ikke været mange af denne sommer, men nok til at blive overrasket: Jeg troede jo det var Grundtvig og Kristian Kold, der var først med ”De frie skoler”, men så læser jeg i ”Kvinder i Grundtvigs liv” af Thyra Jensen, at Dronning Caroline Amalie stod bag den første frie skole, skabt til fattige asylbørn i København. Grundtvig hjalp til – med regnskaberne!

Jeg sad i toget på vej mod København. Det tager 5 timer, så jeg havde tid til at tænke. Det var d 4. maj – befrielsesdagen. Den dag tænker jeg altid på min farfar, der under krigen kom på et ganske ufrivilligt ophold i Horserødlejren.