| Anne Sofie |
|
|
Jord, vand, sol, luft. Det er højteknologi med alle 4 elementer i spil på det nye CO2-neutrale energi-og varmeanlæg på Vestjyllands Højskole. Anlægget sikrer, at skolens elever og kursister kan tage bad og sætte sig ved læselampen med god grøn samvittighed. Med det nye anlæg er varme, badevand og strøm sikret ved hjælp af vedvarende energi uden brug af fossile brændstoffer og CO2-udslip. Anlægget er døbt Anne Sofie, som er en forkortelse af Anlæg til Nyttiggørelse af Naturlig Energi med Sol, Frisk vind, Intelligent jordvarme og Elektricitet. Anlægget er unikt i Danmark, da det som det eneste som kombinerer jordvarme, solvarme og vindmølle med en række nye muligheder i styrecentralen i kælderen. Netop det at kombinere forskellige energikilder er vigtigt, da det giver mere fleksibilitet. Når vinden blæser og det er overskyet, leverer vindmøllen strøm til jordvarmeanlægget, som forsyner skolen med varme og varmt vand. På en solskinsdag er det solfangeranlægget, der står for leveringen af varme. På en halvkold septemberdag med blå himmel arbejder solfangeranlæg og jordvarme sammen. Styringsanlægget i kælderen gør det muligt at kombinere energikilderne den mest optimale måde. Det er det, vi kalder for intelligent udnyttelse af jordens ressourcer. Danmarks Radio har besøgt højskolen for at se nærmere på vores kraftværk. Du kan høre reportagen om Anne Sofie her. |


















