| Brita Haugen |
|
|
På vinterskolen: Husfortæller, Temadage med fortælling, rituel dans m.m. samt Korte kurser. Bl.a. som leder af Fortælleskolen: Myte, dans, ritual en 2-årig Uddannelse på kursusbasis, med fortælling som det faste omdrejningspunkt. Vi spiller alle med i en historie, men hvilken? For mit vedkommende har historien nogle af sine væsentligste rødder i min bedstemors fortælling. Lige fra jeg var barn har fortællingen fascineret mig. Jeg dansede, legede og dramatiserede altid de historier, jeg hørte, ligesom de fleste børn vist gør. Men jeg blev ved. Jeg har i mange år haft en stor freelance fortælle- forestillings- kursus-virksomhed i ind- og udland. Forestillinger: I 14 år lavede jeg børneforestillinger, der turnerede i ind- og udland. De byggede alle på de store nordiske og europæiske myter og fortællinger. Jeg var stærkt inspireret af Odin-teatret, der fik krop og stemme med som en integreret del af udtrykket. Jeg var ansat på Det grønlandske teater og teaterskolen Tukak, som skuespiller og underviser, i de første fem år teatret eksisterede. Alle de forestillinger, jeg siden har skrevet, og ofte instrueret eller spillet, har oftest været voksenforestillinger, f.eks. kirkespil (Mysteriespil, Narremesser) i det alternative miljø. De er alle inspireret af myter og fortællinger. Rituel dans: Jeg elsker at danse, og i forsøget på at være med til at vække dansen til live, som en integreret del af livet, har jeg genskabt den gamle praksis, rituel dans, på det moderne menneskes betingelser. Vi danser fortællingerne, lader kroppen fortælle i dans og med stemme, måske sang, sådan som alle folkeslag oprindelig gjorde i deres rituelle danse. Dans, som sprog. Har fået Gerlevs idrætspris, for at have genoplivet den ældste idræt i Norden, den rituelle dans. Som skribent/forfatter har jeg skrevet kronikker og artikler. Indlæg til flere antologier bl.a.”Kampen mod svampen” om Ebbe Kløvedal Reich. Bøgerne ”Vølvens Stemme” og ”Penelopes Stemme” kan købes på skolens forlag. Uddannet hos dr. Ruth Poort i Jungiansk drømmearbejde. Drømme taler det samme sprog som eventyr og myter, et visdomssprog, der kan blive som en god vejviser i livet. Jeg har drømmegrupper både i København og i Jylland. Jeg er cand.theol. og før det læreruddannet. Har fungeret som sognepræst i 14 år. Har undervist i fortælling under faget, retorik, Københavns Universitet. I en årrække på Præsternes efteruddannelse i Fortælling og mundtlig fremstilling. Kontakt Brita: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Se også www.britahaugen.dk |











Fortæller/foredragsholder, forfatter, rituel danser og instruktør, cand.theol.




