| Tryk på! |
|
|
KURSUSBESKRIVELSE Dato: 4. - 10. august 2012 Skab personlige og unikke tryk til keramik og tekstil. Tryk på! er et kursus, hvor du får brugt din kreativitet. Der indgår en del teknik, men her er også plads til at lege og udvikle ideer. Vi arbejder med silkeramme tryk, hvor du lærer, hvordan en ramme trækkes op og belyses med dine egne motiver. Har du en designer gemt i maven, vil dette kursus give masser af inspiration til selv at arbejde videre med tryk og udtryk. Computeren bliver inddraget som et led i design processen. Det er ikke nødvendigt at have kendskab til rammetryk eller computer, vi lærer det mest nødvendige på en uge. I starten af ugen vil vi koncentrere os om keramik og tryk. Vi bruger en gammel teknik fra industrialiseringens barndom til at overføre tryk til keramik. Motiverne trykkes på et særligt papir kaldet Potters Tissue, som forsigtigt lægges på den fugtige leroverflade. Trykket brændes fast og glaseres efterfølgende. Herefter går vi over til tekstil og trykker på T-shirts m.m. Undervejs vil der være oplæg og foredrag med kunsthåndværkere. Vi får et indblik i, hvordan design og kunsthåndværk bliver til i dag. Selvfølgelig skal vi også nyde højskolelivet med morgensamling, Vesterhavstur og økologisk mad. Vel mødt på Vestjyllands Højskole! Kurset er samtidig med “Kærlighed & dæmoni” , “Zumba” og “Løb”. |














