| Kærlighed og dæmoni |
|
|
KURSUSBESKRIVELSE Dato: 4. - 10. august 2012 Myte, Dans og Mysteriespil Vi nøjes ikke med ord, vi giver historierne krop og stemme i dans og drama og udfolder overraskende kreativitet. Ugens afslutningsfest er et resultat af hele ugens kreativitet og begynder med, at vi danser, synger og spiller et MYSTERIESPIL i kirken. Myte: ”Den, der er ven med visdommen, er ven med myten”. Dans: Mennesker har til alle tider danset i sorg og glæde til fest og til højtid. De har danset til deres fælles myter og fortællinger. Danset for at styrke identitet og livsmod. Kristendom og Mysteriespil: Det har tidligere været tradition i kirken at danse og dramatisere de kristne historier, give dem krop og stemme i bl.a. de såkaldte mysteriespil. Vi har musikere med hele ugen og vi komponerer sange og tekster, så tag alle talenter med og et instrument, hvis du spiller. Slå talentet ud, ha´det sjovt og bliv klogere i et levende fællesskab på en højskole, hvor alt lige fra maden lægger op til frydefulde sanselige stunder. Vel mødt på Vestjyllands Højskole! Kurset er samtidig med ”Tryk på!”, ”Zumba” og ”Løb”. |














