Drømmespor
Udskriv Email

KURSUSBESKRIVELSE

Dato: 16. - 22. juni 2012

”Drømmene er klogere end os”. De ydre stemmer hører vi hele tiden. Gennem arbejdet med dine drømme vækkes din sans for den indre stemme, som med visdom og humor vil være din unikke vejviser. Drømmene taler det samme arketypiske, sanselige billedsprog, som myter, eventyr, religion og kunst.

Vi vil arbejde med at opnå en forståelse af dette sprog ved at fortælle, skrive, male, danse og gennem fordybelse og samtale i en kreativ dialog med drømmene.

Brita Haugen er banebrydende, når det drejer sig om forståelse af myterne og de rituelle sammenhænge, hvori myterne altid har indgået. Dette afspejler sig også i den specielle mere kreative, mindre analytiske måde, hvorpå hun arbejder med drømme. Mere på drømmenes egne præmisser, og sådan som man har levet med dem i tidligere samfund, hvor drømme indgik som en naturlig og vigtig del af eksistensen.

Brita Haugen er bl.a. uddannet hos dr. Ruth Poort, der var uddannet hos dybdepsykologen C.G. Jung. Desuden forfatter, fortæller, danser og cand. theol. www.britahaugen.dk

Aftenerne byder på kunstneriske oplevelser ude eller inde alt efter vejret sammen med parallelkurset ”Stemmens Kraft.” v. Katrine Faber og Søren Frieboe.

Bemærk max. 15 deltagere.

Vel mødt til en meningsfuld sommeruge på Vestjyllands Højskole ved hav og fjord.
Brita Haugen

Kurset er samtidig med "Stemmens kraft".

 

 

Copyright Vestjyllands Højskole 2011. Design by GM, Thomas Dausell & Anette Nielsen.

Admin