Naturens kredsløb
Havebrug
Det store i det små
Globalt udsyn
Miljørigtigt byggeri

Højskole dans med ballet, verdensdans, contemporary, tango, hip-hop Musikhøjskole med band og egne kompositioner Højskole sang - sangundervisning, stemmetræning, sangskrivning og solosang Teaterhøjskole  Kunsthøjskole med keramik og maleri Forfatterkursus på højskole - bliv forfatter  Kokkeskole og konditorkursus på højskole | højskole mad Grøn omstilling | Lær om økologi, bæredygtighed og permakulturHøjskole med friluftsliv, bushcraft og turer ud i naturen

Økologi, bæredygtighed, permakultur - lær det hele på højskoleGRØN OMSTILLING: Økologi, Permakultur, Bæredygtighed og Politik

"Hvor dine talenter og verdens behov mødes, der ligger dit kald’" - (Aristoteles)


Hvad end du har en kok, kunstner, iværksætter, ingeniør, politiker, forsker, gartner eller øko-bonde i maven, så kan du være med til at skabe fremtiden.

På Vestjyllands Højskole finder vi sammen nye veje frem mod det bæredygtige samfund, vi afprøver idéerne i praksis og vi skubber til verden omkring os. Vores fag indenfor Grøn omstilling tilbyder undervisning i bæredygtighed, undervisning i permakultur, lær om økologi og om politikken der ligger bag det hele, som også er vigtigt at have med.

Har du en forandringsagent maven? Brænder du for at udvikle grønne idéer fra tanke til handling? Vil du gerne (om)skabe samfundet sammen med andre ildsjæle? Så er faget ’ØKOLOGISK IVÆRKSÆTTER’ lige noget for dig. (8 timer/uge)

I faget ’PERMAKULTUR’ undersøger vi, hvordan vi kan konkret kan designe vores hverdag og de store systemer på en måde, der tager hensyn til både mennesker og natur. Du kan få et ’permakultur design certifikat’ hvis du har faget i 5 måneder. (4 timer/uge)

I HAVEBRUG kommer du i lære i højskolens haver. Her kan du få trænet dine grønne fingre og få inspiration til at blive selvforsynende. Havebrug er kun på skemaet efterår og forår (2 timer/uge).

Vælger du de tre ovenstående fag og "Kokkeri" kan du skabe et stort hovedfag med økologi, permakultur, politik, omstilling og bæredygtighed som omdrejningspunkt og gøre dit højskoleophold til et ’tour de force’ frem mod den grønne omstilling.

Læs mere om bæredygtighedsfagene fag herunder:

I økologisk iværksætter tager vi fat på den grønne omstilling og undersøger, hvordan vi kan rykke Danmark og resten af verden mod et mere bæredygtigt samfund.

I faget træner vi din ’forandringsmuskel’. For i en verden hvor penge, magt og ressourcer er ulige fordelt kræver det mere end gode, grønne argumenter og fakta, hvis vi vil ændre noget. Derfor dykker ned i de politiske og økonomiske systemer, som vores hverdag er bygget op omkring, og vi ser på, hvordan vi kan lave dem om.

Vi udforsker og afprøver ’forandringsagentens’ værktøjskasse - for eksempel U-teori, community organizing, social innovation, projektledelse, politisk aktivisme og nudging. Vi udveksler idéer og samarbejder med andre ildsjæle, forskere, organisationer, små og store virksomheder, der går mod strømmen og tør tænke nyt. Vi sætter gang i konkrete forandringsprojekter på højskolen, i lokalsamfundet, eller på den store samfundsklinge – så du får mulighed for at finde din egen handlekraft og prøve dine idéer af!

Der undervises i faget "Økologisk iværksætter" 8 timer pr. uge.

Permakultur er en forkortelse af ’permanent kultur’. Det handler først og fremmest om at tænke i helheder – og designe vores hverdag, lokale fællesskaber, virksomheder og store systemer, så de tager hensyn til både menneskets og naturens behov.

I faget øver vi os på at anvende permakultur-tænkningen i vores egen hverdag – og bruge det som værktøj til at skabe vores fælles grønne fremtid. Du får en bred teoretisk indføring i permakultur som designredskab og vi kigger på masser af praktiske eksempler – fx højskolens egen demonstrations- og skovhave, nye skovlandbrug,  social permakultur og meget mere. Vi besøger også økolandsbyen Friland og kigger på bæredygtigt byggeri, økosamfund og lokale, vedvarende energiløsninger.

Hvis du følger permakultur-faget i 5 måneder og samtidig har havebrug, kan du få et ‘Permakultur Design Certifikat’ med hjem fra dit højskoleophold. Certifikatet er første trin mod en uddannelse i permakultur – det næste er at tage et diplom gennem det danske eller internationale netværk.

Der undervises i faget 4 timer pr. uge (+ 2 timer havebrug i efterårs og forårssemestret).

I HAVEBRUG følger vi årets gang i højskolernes haver, Forundringens Have og den nye elevdrevne skovhave, Forandringes Have.

I faget lærer du om praktisk havebrug og går til hånde i haverne. Du lærer om permakulturelle dyrkningsteknikker, skovhavebrug og hvordan man skaber en stor biodiversitet i haven. Vi arbejder også med økologi og eksperimenterer med biodynamik - begge dele indgår i driften af haverne.

HAVEBRUG giver dig grundlag for at dyrke din egen have efter velafprøvede metoder og faget bringer dig et skridt nærmere drømmen om en dag at blive selvforsynende med grøntsager. Der undervises i Havebrug 2 timer pr. uge i forårs og efterårssemestret.

Tager du HAVEBRUG sammen med PERMAKULTUR kan du få et Permakultur Design Certifikat efter 5 månders højskole.

En kokkeskole og restaurantskole i højskolen, hvor madkvalitet og bæredygtighed er i højsædet. Vi leger og eksperimenterer med velkendte ingredienser og kobler det med unikke og mere fremmede smage. Vi laver maden fra bunden og dyrker måltidets glæder: En gang om ugen forkæler vi vores højskolekammerater med vores lækkerier. Bliv chef i dit eget køkken.

  • Læs mere om vores grønne holdning og tiltag, som er tilstede i hverdagen.
    Vi kalder det Grøn dannelse.

Underviser:
Rebecca Kaagh Nordbo

Sætter fodspor af økohaver, genbrug og hverdagsbæredygtighed overalt, hvor hun kommer frem

Underviser:
Justine De Valicourt

er nysgerrig indenfor gastronomien, og hvordan vi får gode råvarer til maden.
Hun underviser primært i hovedfaget Kokkeri og Konditori, men også i Permakultur.

Underviser:
Birtha Toft

er vores "jord moder" i Forundringens Have, og underviser i Havebrug.