Teknikker
Maleri
Figurer
Udstillinger
På værkstedet
Raku

Højskole dans med ballet, verdensdans, contemporary, tango, hip-hop Musikhøjskole med band og egne kompositioner Højskole sang - sangundervisning, stemmetræning, sangskrivning og solosang Teaterhøjskole  Kunsthøjskole med keramik og maleri Forfatterkursus på højskole - bliv forfatter  Kokkeskole og konditorkursus på højskole | højskole mad Grøn omstilling | Lær om økologi, bæredygtighed og permakulturHøjskole med friluftsliv, bushcraft og turer ud i naturen

Billedkunst og keramik på højskoleMALERI & KERAMIK - kunsthøjskole med mulighed for at finde din egen stil

Som elev på vores kunsthøjskole med maleri og keramik har du døgnet rundt adgang til værkstederne. Her kan du blive dygtigere til det håndværksmæssige og fordybe dig i det kreative. Prøve det af, søge inspiration hos dine lærere – som også arbejder på værkstederne - lære af skolens andre elever og måske finde din helt egen stil. Inspiration til at udvikle og danne dit eget udtryk får du også gennem al den kunst, vi er omgivet af på Vestjyllands Højskole.

MALERI/BILLEDKUNST - lær at male. Og det er det det handler om: At male løs, lære teknikker, søge inspiration og alt sammen er med til billeddannelsen. Faget er 2,4, eller 6 timer om ugen med mulighed for tilvalgstimer.

KERAMIK med fingrene i leret former og bearbejder vi på uendeligt mange måder. Vi lærer teknikker og bruger brændingen og glaseringen til at få udtryk og håndværket frem. Keramik er 7 timer ugentligt.

De to fag udgør det vi kalder vores "kunsthøjskole" og er tilrette således at du kan vælge begge fag.

  • MALERI/BILLEDKUNST mal på livet løs
    Der males med akryl, oliemaling, oilstick, oliekridt og tusch, airbrush, vinkelsliber og maling på træplade, tegning på ler, linoleumstryk og monotypi.
    I maleri forstår vi maleri bogstaveligt. Der males på livet løs og vi søger inspiration mange vidt forskellige steder: ved havet og i haven, i aviser og film, i musik og tegneserier, på jernstøberier og skrotpladser. Det hele er med til at danne baggrund for billeddannelsen.
    Undervisningen er en blanding af konkret viden om materialer og teknikker, men også en løbende gennemgang af egne og andres værker. Alt sammen er vigtige redskaber til at forstå og aflæse kunstens mange forskellige udtryk.
    Der vil være mulighed for museumsbesøg og indsamling af motivmateriale i den særprægede vestjyske natur. En særlig praksis i faget er skitsen, rejseskitsen, det hurtigt nedfældede notat med oliepastel på rejse.
    Faget består af 2, 4 eller 6 ugentlige timer med mulighed for 4 tilvalgstimer.
  • KERAMIK fingrene i leret
    Ler taler til vores skabertrang og vækker lysten til at eksperimentere og lege. I keramik har vi fingrene i leret, et plastisk og smidigt materiale, som kan formes og bearbejdes på uendeligt mange måder. Når det brændes og glaseres forvandler det sig til fast og vandtæt materiale.  Keramik er både et håndværksfag og et udtryksfag.Håndværksmæssigt får du styr på en masse basale ting omkring materialet. Der vil være arbejdsvisninger af forskellige teknikker, så du kan lære at dreje, forme, bygge, modellere og støbe i ler. Du lærer om, hvad du kan gøre på overfladen af din keramik og får styr på, hvordan du kan bruge begitninger, glasurer og meget andet. På den måde kan du udvikle dit personlige udtryk og design.
    Vi arbejder både med brugsting - kopper, skåle, smykker, vaser - og med mere skulpturelle og abstrakte udtryk. Med afsæt i dine egne ideer og projekter sætter undervisningen fokus på lysten til at eksperimentere og afprøve materialet.
    Undervejs får du trænet dit øje, så du kan gøre en form skarpere. Du kommer til at vide mere om, hvad der gør en kop gumpetung, hvad der kan løfte den og hvordan du får overfladen til at spille sammen med din form.
    Faget består af 7 ugentlige timer, men værkstedet er altid åbent!

 

Jens BredholtUnderviser:
Jens Bredholt

er kunstner og underviser i faget maleri, men også i "Tango".

Marianne ToftUnderviser:
Marianne Toft

er keramiker og uddannet lærer fra den Frie lærerhøjskole. Hun underviser i faget keramik.