I køkkenet
Gourmet
Konditori
Bagning
Smag på kulturen

Højskole dans med ballet, verdensdans, contemporary, tango, hip-hop Musikhøjskole med band og egne kompositioner Højskole sang - sangundervisning, stemmetræning, sangskrivning og solosang Teaterhøjskole  Kunsthøjskole med keramik og maleri Forfatterkursus på højskole - bliv forfatter  Kokkeskole og konditorkursus på højskole | højskole mad Grøn omstilling | Lær om økologi, bæredygtighed og permakulturHøjskole med friluftsliv, bushcraft og turer ud i naturen

Kokkeri har også konditori...KOKKERI & KONDITORI - kokkeskole og konditorkursus

- en kokkeskole og restaurantskole i højskolen - et madlavningskursus, udover det sædvanlige. Vi leger og eksperimenterer med velkendte ingredienser og kobler det med unikke og mere fremmede smage og en gang om ugen forkæler vi vores højskolekammerater med vores lækkerier - Uhmmm. Bliv chef i dit eget køkken.

KOKKERI fra råvarer til måltid
Vores udgangspunkt er det traditionelle, sunde og stærkt erfaringsfunderede danske køkken. Her følger både retterne og tilberedningen årets gang og med det udgangspunkt leger og eksperimenterer vi med de velkendte ingredienser og kobler det med unikke og mere fremmede smage. Kan kartofler, chili og chokolade for eksempel forenes i den samme ret? I KOKKERI forkæler vi en gang om ugen højskolekammeraterne med vores lækkerier. På den måde lærer vi kokkefaget fra bunden og kommer hele vejen rundt, ligesom på en kokkeskole: Fra planlægning, over indkøb og praktisk madlavning til appetitvækkende servering. I løbet af kurset laver vi også events, som er åben for gæster udefra.
KOKKERI er en kokkeskole og restaurantskole i højskolen.

I KØKKENET køkkenkunst i praksis
Vi indtager køkkenet og svinger knive, pander og gryder, og snakker om hvilke redskaber man bruger til hvad. Vi eksperimenterer med opskrifter, råvarer og nye sammensætninger.
Vi sætter et tema for hver uge: Vi laver mexicansk mad, og serverer den med guitarmusik. Vi serverer stilren sushi med et stift smil, og vi giver den fuld gas med countrymusik og cowboymad.

TEORI & MADVIDENSKAB fra ord til bord
Vi taler om kost og sundhed, planlægger ugens menu, diskuterer madkvalitet og snakker om råvarer, ernæring, økologi og kultur- og madhistorie.

MADEVENTS, en fællesspisning, en gourmetrestaurant eller et event udover det sædvanlige eller...?
Kokkeri eleverne laver arrangementer med gæster udefra. Mulighederne er mange, men det primære er, at det er elevernes ideer, der bliver til virkelighed, det er eleverne der styrer slagets gang i køkkenet: I forbereder, tilbereder og anretter maden.

Et af de store events, vi har været med til i 2017, var det The Catastrophic Meal - en del af Aarhus 2017. Her fandt otte kokke fra hele verden bud på fremtidens mad ud fra ni fremtidseksperters manifest for fremtiden. 

Faget KOKKERI er 8 timer ugentlig og sammen med faget KONDITORI kan du lave din helt egen kokkeskole i højskolen.

Mel og vand er de enkle ingredienser i kokkens køkken: Sammen klistrer det, men det kan på magisk vis også blive til fantastiske gastronomiske lækkerier – kage, konditori og søde delikatesser. Det kan næsten ligne trylleri og magi, men alle kan lære det. Det perfekte brød får dine tænder til at løbe i vand og desserten kan være prikken over i’et i et måltid. Faktisk kan det være den mundfuld, der huskes mest i den gastronomiske ret – den søde smag, som smelter på tungen.Både brød og desserter kræver teknikker og bagved teknikkerne er der en videnskabelig forklaring. I ”Konditori og bagning” vil vi gå bag om teknikkerne for at få forståelsen af, hvad der skal til for at trylle med mel, vand og andre ingredienser. Du vil få redskaber til at stole på dine søde idéer, eksperimentere og skabe nye delikate lækkerier.

Du vil også blive præsenteret for opskrifter, restauranter, bagerier og kokke som er unikke indenfor feltet. Derigennem får du smag for den gastronomiske internationale verden.Sammen med Kokkeri vil vi lave desserten og brødet til vores events. Derudover vil vi også forkæle de øvrige højskoleelever med lækkerierne.

Konditorkursus er for alle, både dig som er nysgerrig på faget, elsker at eksperimentere, eller måske bare vil prøve det af.

Sendt i TV midt/vest

Underviser:
Justine De Valicourt

er nysgerrig indenfor gastronomien, og hvordan vi får gode råvarer til maden.
Hun underviser primært i hovedfaget Kokkeri og Konditori, men også i Permakultur.