Ja til FÆLLESSKAB?
Mere MUSIK?
Klar til ny VIDEN?
Sammen om tingene?
Gå ad NYE STIER?
Vil du lave GOURMETMAD fra bunden?
Klar til UDFORDRINGER?

Udeliv på Vestjyllands HøjskoleUDELIV - bliv klar til vildmarken

Bæredygtighed starter og slutter i naturen. I faget ”Udeliv” arbejder vi med inden håndværket "bushcraft". Det betyder, at vi skal arbejde med de redskaber og evner, du skal bruge for at bevæger dig i naturen, leve af den, bo i den, nyde den og passe på den. Din kontakt til naturen skal være bedre og sjovere.

For at vi kan nyde naturen, kræver det, at vi kan komme fra hytten til skovbrynet, fra skovbrynet til fjorden og fra fjorden til klitterne. Det kan være på mountain bike, hesteryg, surfbræt, i kajak, i sejlskib eller op ad en klatrevæg. Sikkert er det, at vi skal arbejde med, hvordan vi bevæger os i naturen, og at det bliver meget nemmere, når vi kan bruge kompas og kort til at finde de små gemmesteder og gode lejrpladser.

Når vi færdes i naturen kræver det de rigtige redskaber, god forberedelse og gode idéer. Vi skal eksperimentere med rafter og bivuakker, og vi skal skabe en hyggelig base i skoven med svedhytte, køkken, toilet og måske en svingbro.

Vi skal prøve kræfter med at bygge og tænde det perfekte bål og alle de andre små tricks, der gør tiden i naturen sjovere og mere bekvem. Og med det perfekte bål, kan du lige så godt lave et måltid mad af de råvarer, du kan samle, fælde, fiske eller fange omkring dig.

Når vi så er kommet på plads, har lun suppe i maven, tag over hovedet og varme i kroppen, skal vi hygge os. Målet er en større bevidsthed om naturens store kredsløb, et bedre kammeratskab med mennesker omkring os og kort sagt en bedre livskvalitet. 

Med faget UDELIV er der mulighed for at være udenfor 6 lektioner ugentlig. Timerne er placeret således, at der er rig mulighed for at overnatte ude i naturen, og der er sat tid af til en eller flere studieturer. Der kan forekomme en mindre egenbetaling ved visse aktiviteter.

Kristoffer Gram Brun er underviser.